 |
Routed RFC2684 med SpeedStream 3010 under OpenBSD 2.8
|
|
Dette er en meget lille vejledning i opsættelse af en OpenBSD box som ATM terminering for en Pro@ccess ADSL linje.
|
|
Jeg går udfra at der er installeret OpenBSD 2.8 på maskinen, hvis ikke vil jeg anbefale FAQ´en for OpenBSD.
Efter installationen skal man have fat i "source" koden til kernen, den kan
hentes her, derefter skal den selvfølgelig udpakkes:
#cd /usr/src/; tar zxvpf /"hvor lagde jeg den?"/srcsys.tar.gz
Så skulle kernen meget gerne være udpakket under /usr/src/sys, så mangler den bare at blive "patchet" med driveren til SpeedStream kortet, driver kan findes her, den er skrevet af Jakob Stoklund Olesen og nyere version samt info om driveren kan findes på hans side, når den er hentet skal den også installeres:
#cd /usr/src; tar zxvpf /"hvor lagde jeg den?"/lanai-20001024.tar.gz
#cd /usr/src; patch < lanai.diff
Nu skulle kerne "sourcen" være installeret, med understøttelse for SpeedStream kortet. Hvis din hastighed ikke er 128 kbit upstream vil jeg anbefale dig at kigge på denne side for at ændre "peak cell rate" for kortet.
Herefter skal den nye kerne bare konfigureres for at SpeedStream kortet kommer til at virke. Under /usr/src/sys/arch/i386/conf finder du en liste over forskellige konfigurations forslag, jeg vil anbefale at kopiere GENERIC og derefter rette i den nye fil sådan at den kommer til at passe med din maskine (yderlige info om kernel konfiguration kan findes her) du skal bare være sikker på at følgende linjer er med:
option NATM
lanai* at pci? dev? function ?
For at kompilere den nye kerne skal du:
#cd /usr/src/sys/arch/i386/conf
#config "navnet på din konfigurationsfil"
#cd ../compile/"navnet på din konfigurationsfil"
#make depend && make
Så skulle der ligge en frisk kerne under /usr/src/sys/arch/i386/compile/"navnet på din konfigurationsfil", den skal så bare installeres:
#cd /usr/src/sys/arch/i386/compile/"navnet på din konfigurationsfil"
#cp /bsd /bsd.1
#cp bsd /bsd
Genstart maskinen og du skulle gerne se:
lanai0 at pci0 dev 11 function 0 "Efficient Networks 25SS-3010 ATM (ASIC)" rev 0x00lanai0: interrupting at irq 15
Hvis du får den linje eller noget tilsvarende under opstart betyder det at OpenBSD har fundet kortet. Det eneste der nu mangler er at få kortet til at etablere forbindelse til nettet, dette er relativt simpelt og burde ikke volde det store besvær:
#ifconfig lanai0 <din ip adr> netmask 0xffffffff up
#route delete default (hvis du har en default route i forvejen)
#route add -iface <din ip adr> -mtu 1500 -link lanai0:1.0.0.65
#route add default <din ip adr>
Husk at tilføje TDC´s DNS servere til /etc/resolv.conf.
Du skulle nu være på nettet med din OpenBSD box, firewall opsætning, NAT osv vil jeg overlade til OpenBSD FAQ´en.
|
|
 |